Lidt om

Trivsel og stress

I de seneste år har der været øget fokus på sundheds- og trivselsfremmende tiltag i virksomheder både i Danmark og i udlandet.

Men både forskning og eksempler viser, at adgang til et frodigt, grønt udemiljø kan have betydning for medarbejdernes sundhed og trivsel, og muligvis også spille en positiv rolle for medarbejdernes arbejdsevne.

Trivsel & stress

Faktisk er der en dokumenteret sammenhæng mellem udsigt til et grønt udemiljø og højere generel sundhed og trivsel, øget jobtilfredshed og arbejdsevne samt ikke mindst et nedsat stressniveau.

Naturen som løftestang for en bedre kultur

Bare det at kunne kigge på noget grønt har effekt, men effekten øges, når der også er adgang til de grønne arealer.

Og det positive udbytte af adgang til et grønt udemiljø i løbet af arbejdsdagen er uafhængigt af alder, uddannelsesmæssig baggrund, placering i virksomhedens hierarki og køn (selv om forskning antyder at adgang til udemiljøet gavner mænd og kvinder på forskellige måder*).

Det er dog ikke lige meget, hvilket udemiljø, der er tale om. Uderum med store parkeringsarealer og plæner opleves ikke som attraktive, men som anonyme overflader, der ikke lever op til medarbejdernes forventninger til en grøn oplevelse.

Men rigtigt designet har virksomheders ude-miljø potentialet til at spille en positiv rolle i mange forskellige typer af virksomheder og for mange forskellige medarbejdere.

* Mandlige medarbejdere brugte udemiljøet mere end kvindelige medarbejdere, og kvindelige medarbejdere følte langt oftere end deres mandlige kolleger, at de havde for travlt til at gå udenfor i løbet af arbejdsdagen.

Kulturændring

Effekten kommer dog ikke altid af sig selv, for udover at tilpasse arealerne kræver den fulde effekt ofte, at man også justerer kulturen på arbejdspladsen.

Medarbejdere, der er vant til at opholde sig inde, har tendens til at glemme de udendørs muligheder, ligesom mange synes, at de har for travlt til at gå ud. Men går først nogle ud, motiverer det ofte andre til at gøre det samme.

Grønne uderum bruges til sociale aktiviteter (fx at tale med kollegaer), fysiske aktiviteter (fx motion) og sanseorienterende aktiviteter (fx nyde solskin eller fuglesang), for udenfor kommer man lidt væk fra arbejdet og er mere i kontakt med verden uden for arbejdspladsen.

Dermed kan de grønne udearealer have stor effekt på medarbejdernes jobglæde – og så har de betydning for virksomhedens image.

Derfor bør udearealerne og de udendørs muligheder integreres langt bedre ind i hverdagskulturen på arbejdspladsen.

Og resultatet er ofte en gladere, sundere, mere tilfredsstillende, produktiv og mindre stresset arbejdsdag.

Vil du vide mere om trivsel og stress?

Vil du vide mere?